Ejendommen ROAR blev i 1930’erne erhvervet af Roskilde Byfest Komite (senere Foreningen Roskilde Festival) og blev dengang benyttet til udflytterbørnehave.
I 1987 blev det gamle hus revet ned og den nuværende hytte opført.
Den store naturgrund på ca. 10.000 m2 er beliggende ned til Roskilde Fjord med egen strand og bådebro der udlagt i sæsonen.
1. august 2016 overtog ESK Ejendomme A/S hytten fra Roar-Fonden – ESK Ejendomme driver i forvejen 2 feriekolonier på Sjælland, Egeruphytten ved Skælskør og Pedersborghytten i Sorø.
Hytten har 32 sovepladser fordelt på 5 rum, henholdsvis 3 rum med 9 køjesenge, 1 rum med 3 køjesenge og 1 lederrum med 2 senge.
Køkkenet indeholder service til 40 personer, er forholdsvis velassorteret og udstyret med 2 store køleskabe, fryser, mikroovn, professionel opvaskemaskine og stort komfur.
Opholdsstuen indeholder brændeovn og store panoramavinduer fra gulv til loft ud mod vandet samt bordfodboldspil. I entreen er 2 tørreskabe placeret. Der er 2 store badeværelser hver med 3 toiletter, 3 brusere og 3 håndvaske samt et lille badeværelse med toilet, håndvask og bruser.
Der skal anvendes lagner ved alle opredninger, og madrasserne må ikke anvendes
udendørs.
Der er installeret WIFI i bygningen.